Træner til pigefodbold i Sørbymagle IF søges!
Da vores nuværende træner for pigeholdet desværre er nødsaget til at stoppe, søger vi en ny træner til pigerne.
Holdet er startet i januar 2018 og dækker årgangene 2007-2010. De er i en rigtig god udvikling og pt. udgår holdet 10-12 spillere.
Vi søger en person, som har lyst til at træne pigerne fremadrettet og som kan se sig selv i nedenstående profil:
• Du skal elske at have med børn at gøre
• Brænder for at udvikle børn igennem fodboldtræningen
• Have egenskaber til at kunne flytte børnene fodboldmæssigt
• Har lyst til at tage til stævner, deltage i træningskampe m.m.
• Have lyst til at uddanne og udvikle dig som træner
Det er ikke et krav at du har nogen fodboldrelateret kurser, men vi forventer at du er frisk på at tage forskellige kurser under DBU og DGI. Kurserne vil blive finansieret af fodboldafdelingen, så du skal blot være villig til at ofre din tid.
Det er en fordel hvis du selv er eller har været fodboldspiller, men det er ikke et krav. Vi ønsker en træner, som har tiden og lysten, til at give pigerne en god oplevelse med træningen og som kan sørge for at de har det sjovt. Den nuværende træner vil gerne afløses snarest muligt, så opstart af ny træner skal ske hurtigst muligt.
Synes du at ovenstående lyder som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig. Ved spørgsmål eller interesse for trænertjansen, er du velkommen til at kontakte fodbolds formand Brian Christensen på tlf.nr.: 28 59 02 58 eller mail: BDVC1987@gmail.com
På bestyrelsens vegne
Maiken Søborg